Nominerede til årets ildsjæl og initiativprisen

Så er det nominerede til årets ildsjæl og initiativprisen 2016, i Randers Kommunes landsbyer og landdistrikter offentliggjort.

06. april 2016

Landdistriktsudvalget vælger ud fra de nominerede de endelige vindere, som kåres ved Landdistriktskonferencen d. 16. april kl. 11.30, i Estraden i Havndal.
Vinderen af initiativprisen vinder 25.000 kr. til foreningen og årets ildsjæl vinder 10.000 kr.

Kom og vær med til at støtte de nominerede og hædre dem for deres store indsats.

Du kan tilmelde dig konferencen her

De nominerede til Årets ildsjæl er

Navn

Lokalområde

Nomineret for

Bjarne Poulsen

Nørbæk

Lydisolering af lofter i Nørbæk Forsamlingshuse. Hans initiativ giver mere liv i huset og dermed byen.

Kirsten og

Kjeld Langberg

Gassum

De har lagt et enormt arbejde etableringen af Aktivitetshuset i Gassum og tilhørende Legeplads med mange opgaver – og gør det stadig, hvilket er til gavn for hele området.

Sus Knudsen

Fårup

Sammen med sin mand og én hjælper har Sus vedligeholdt et lille stykke skov. Skoven er indrettet med små figurer, udsmykkede sten og trolde, for at give alle en sjov og anderledes oplevelse.

Bjarke H. Nordentoft

Ø. Bjerregrav

Initiativtager til arbejdet mod etablering af aktivitetsparken, hvor der vil være aktiviteter for alle i byen.

Klaus Thaarup Herholdt

Pedersen

Ø. Bjerregrav

Initiativtager til arbejdet mod etablering af aktivitetsparken, hvor der vil være aktiviteter for alle i byen.

De nominerede til Initiativprisen er

Forening

Lokalområde

Nomineret for

Langå i udvikling

Langå

Der er blevet udført et sejt og vedholdende arbejde, først med udviklingsplanen, og dernæst med byfornyelsesprojektet. Med Udviklingsplanen i hånden blev det muligt at få bevilliget i alt 16.5 mio. kroner til Langås udvikling.

Foreningen Cafe

Færgestedet og de

frivillige cafeværter

Mellerup

De frivillige cafeværter på Cafefærgestedet åbner nu for 6. år i træk, for at besøgende kan få mormor lagkage i Færgehuset. Overskuddet  går til projekter som har gavn for området. F.eks. Handicapmolen.

SU-events

Udbyhøj Sødring

De har vist initiativ og engagement til at stable en festival på benene der rækker ud over deres egen landsby, og har deltagere fra hele kommunen.

Uggelhuse Borgerforening

Uggelhuse og opland

I forbindelse med ”Naturpark Randers Fjord”, og en søgen efter at vende en negativ udvikling, har Uggelhuse Borgerforening, arbejdet med byens unikke beliggenhed, udviklingsmuligheder, og den fantastiske natur, byen og området har at byde på.

Foreningen for Øster

Bjerregrav Aktivitetspark

Ø. Bjerregrav

Foreningen gør et kæmpe arbejde for, at gøre vores lille landsby attraktiv og udvikle sig. Det har stor betydning, at der er aktiviteter for alle aldersgrupper og derfor er de ved at lave en Aktivitetspark som tilgodeser alle aldersgrupper.