Bredbåndsprojekt for Væth og omegn

I Væth og omegn er der behov for bedre internetopkobling. Ud over den velkendte irritation over en langsom forbindelse, får hastigheden på dit internet større og større betydning for bl.a. bosætning, virksomheder og behandlingsområdet.

24. maj 2017 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Derfor er lokale ildsjæle lige nu ved at undersøge mulighederne for at søge midler hos Energistyrelsens bredbåndspulje

For at komme i betragtning til puljen, skal samtlige adresser, der ansøger, give skriftligt samtykke. Bor du i eller omkring Væth, kan du derfor forvente at høre nærmere om projektet.

Ønsker du mere info, kan du kontakte Lisbeth Vestergaard Pedersen på tlf.: 2021 2380 eller mail: vestergaard.pedersen.lvp@gmail.com.

Du er også meget velkommen til at kontakte Randers Kommunes bredbåndskoordinator Søren Brøndum Christensen på Tlf.: 8915 1151/2168 6035 eller mail: sbc@randers.dk