Gentænk landsbyen

Gentænk Landsbyen er et projekt for de landsbyer og landdistrikter, der har visioner for livet på landet, de mennesker der allerede har posen fuld af idéer og dem, der blot skal have inspiration for at komme i gang.

I Gentænk Landsbyen sætter vi temaerne Fællesskab og Stedets betydning under lup for at finde det unikke og attraktive, og vi benytter aktivt landsbyens stærke sider som kulturbærer af involvering, frivillighed og medejerskab. I 2017 viser Gentænk Landsbyen så konkrete bud på bæredygtige strategier og gentænkte landsbyer.

Gentænk Landsbyen gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017. Formålet er at bidrage til, at vi fremover ikke tænker land eller by, men land og by – som to sider af det samme samfund, og at vi får blik for landsbylivets muligheder.

I kan her læse mere om:

  • Baggrunden for projektet 
  • Fællesskab og Stedets Betydning 
  • Netværk er vejen frem 
  • Aktuelle aktiviteter 
  • Kontakt 
  • Baggrunden for projektet

Hvordan kan en landsby på vestkysten eller i Midtjylland inspirere en landsby på Cypern eller i de norske fjelde? Hvordan kan landsbyer fungere som kulturelt forbillede i Danmark og i Europa? Fælles for projekter og aktiviteter i Gentænk Landsbyen er, at de på hver sin måde kan være med til at belyse konkrete landsby-kulturer, udvikle bæredygtige landsbysamfund og sikre landsbyerne som en del af samfundsstrukturen i Danmark og i Europa.

Med Gentænk Landsbyen skal landsbyboere på tværs af Midtjylland og senere Norden og Europa lære af hinanden – og gentænke landsbylivet sammen. På www.facebook.com/rethinkthevillage kan du fx se, hvilke aktiviteter der er i gang, få inspiration, efterspørge erfaringer fra andre landsbyer eller som landsbyer "finde hinanden". En særlig platform for landsbyer og landdistrikter er under udvikling.

Landsbyboere tilhører efterhånden et mindretal i Europa. I Danmark bor kun ca. 13 pct. i landområder, men en undersøgelse viser, at hver syvende dansker helst ville bo på landet, hvis de kunne vælge frit uden hensyn til job og familie.

Hvordan fremtidens landsby vil udvikle sig, har forskerne få bud på, men det står klart, at udviklingen kommer fra græsrødderne, som lokalt tager ansvar og sætter ting i gang.

Fællesskab og Stedets betydning

I marts 2012 nedsatte ministeren for By, Bolig og Landdistrikter en visionsgruppe, sammensat af medlemmer, der bor på landet og i deres virke har afsæt i landområderne.1 Publikationen "Noget tyder på … Vision for landdistrikter 2030" er gruppens bud på, hvordan landdistrikterne ser ud i 2030, hvad de skal tilbyde, og hvordan land og by kan hænge sammen. Deres vision består af fire dele:

  • Fællesskab: Færre, men stærkere og mere bæredygtige landsbyer 
  • Digitalisering: Digital udvikling, der udvisker fysiske afstande 
  • Land & By: Fornyet respekt og gensidig afhængighed mellem land og by 
  • Stedets betydning: Stedets ressourcer vil give fornyet udvikling i landdistrikterne

Gentænk Landsbyen sætter to temaer under lup: Fællesskab og Stedets betydning. I skal selv få ideerne til de konkrete aktiviteter, mens kommuner og de lokale fællesråd/landsbyråd, der er etableret mellem landsbyer inden for samme kommune, skal være med til at hjælpe, inspirere og understøtte processerne og landsbyboernes forslag. Projekterne skal have fokus på livet i landsbyerne og de attraktive levevilkår, der kan bidrage til stærk sammenhængskraft i landsbyen og mellem land og by.

Netværk er vejen frem

Svarene på, hvordan vi gentænker landsbyen, finder vi i landsbyerne og i dialogen mellem landsbyerne og dem, der kan understøtte landsbyboernes forslag og behov. I Gentænk Landsbyen definerer landsbyen, hvad der er relevant at beskæftige sig med, og derfor er dialogen vigtig - flere mennesker får flere ideer, og de gode idéer behøver man ikke altid at få selv – man kan også netværke sig frem til dem!

Spørgsmålene her kan sætte jer i gang:

Om fællesskab

  • Hvordan kan jeres lokale ansvar og fællesskab udvikle landdistrikterne? 
  • Hvilke kendte succeshistorier, tiltag og initiativer kan overføres til andre steder? 
  • Hvilke tiltag om lokalt selvstyre og ansvar kunne man tage initiativ til?
  • Hvad skal der til for at tænke nyt?

Om stedets betydning

  • Hvordan kan fx den lokale natur, kulturhistorie, stærke lokale virksomheder, landbruget, en særlig fælles landsbykultur give fornyet udvikling og værdi? Tænk her fx på position i lokalområdet, tilflytning og turisme. 
  • Hvordan kan I bruge landsbyens kulturhistorie og natur i tiltag og projekter? 
  • Hvilke initiativer kan på samme måde som "Bonderøven" med Frank Erichsen og "På ø-eventyr med Anne og Anders" være med til at brande livet på landet/i den enkelte landsby? 
  • Hvilke tiltag, hvor små landsbyer tæt ved hinanden går sammen om et initiativ eller en aktivitet, kunne I tænke jer at skabe?
Landsbytræf