Digital infrastruktur

Bredbånd - er din forbindelse god nok? Digital infrastruktur er vigtig både for borgere og for virksomheder. Men hvor godt er du egentlig dækket? Her kan du teste din egen forbindelse. Randers Kommune har igangsat flere initiativer, som dels skal understøtte udrulningen af højhastighedsbredbånd og dels skal være med til at sikre bedre mobildækning, for kommunens borgere og virksomheder.

Du kan læse den seneste nyhed om udbuddet af bredbåndsforbindelser her

Bredbåndsmåler

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside finder man bredbåndsmåleren. Et program, der måler din internetforbindelses download- og uploadhastighed. Af kortet kan man se, at der er store variationer landet over, når det handler om den hastighed, vi kan tilgå internettet med. Kortet giver en række valgmuligheder, hvis man ønsker at se, hvordan dækningen er i netop ens eget område.

Se danmarkskortet her

Statistik

Regeringen har en målsætning om, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Af Erhvervsstyrelsens statistik fremgår det, at når det gælder de 100 Mbit/s downloadhastighed havde kun 23% af danske virksomheder og borgere i 2010 denne mulighed. I 2013 var dette tal steget til 70%.
58% af de danske virksomheder og husstande kunne i 2013 få en bredbåndsforbindelse med 30 Mbit/s upload. 

Hvad gør Randers Kommune?

I denne folder kan du læse om Randers Kommunes tiltag

Har du et CVR nummer og kunne du være interesseret i at modtage et tilbud på en forhåbentlig bedre bredbåndsforbindelse, fra den udbyder som vinder udbudet af Randers Kommunes egne forbindelser?

Så har du mulighed for at udfylde hensigtserklæringen via linket nedenfor.

Link til hensigtserklæring

Listen over virksomheder som ønsker et tilbud, bliver en selvstændig del af Randers Kommunes udbud. På den måde er det hensigten at Randers Kommune bruger sin købekraft til også at understøtte bedre forbindelser til virksomhederne, og i sidste ende forhåbentlig også private borgere.

Bredbåndspuljen

Energistyrelsen udmønter den af regeringen afsatte Bredbåndspulje.

Bredbåndspuljen giver lokale sammenslutninger og kommuner mulighed for at søge økonomisk tilskud til bredbåndsprojekter.

Der er afsat i alt 200 mio. kr., hvoraf de 80 mio. kr. uddeles i runden i 2016, og 60 mio. i hhv. 2017 og 2018.

Randers Kommune understøtter meget gerne lokalområder i ansøgningsprocessen, og hører således meget gerne fra jer, hvis I er interesseret i at søge puljen.

Randers Kommune kan kontaktes på lms@randers.dk eller 89151545.

Hvem kan søge?

På energistyrelsens hjemmeside ses et kort over de adresser der er berettiget til at søge puljen på nuværende tidspunkt. Styrelsen arbejder dog hele tiden på at forbedre kortet, og kvalificere de oplysninger de har om forbindelser på den enkelte adresse.

Du kan se hvilke adresser styrelsen vurderer kan søge her

I Randers Kommune er der få adresser som er søgeberettigede på nuværende tidspunkt, men Randers Kommune er i dialog med Energistyrelsen, om at få tjekket en lang række adresser som Randers Kommunes egen kortlægning, viser burde være søgeberettigede.

I kan også selv kontakte styrelsen via deres hjemmeside, for at gøre dem opmærksomme på fejl ved netop jeres adresse.

Her kan du se en liste over de adresser Randers Kommune mener kan søge puljen

Energistyrelsen opfordrer lokalområder der mener de er berettigede til at søge, om at forberede deres projekter, så de kan nå at søge, når det bliver afklaret om adressen alligevel er søgeberettiget.

Det lyder lidt usikkert, men Randers Kommune opfordrer ligeledes til at man igangsætter processen lokalt, da dette er en rigtig god mulighed for at få udbredt bedre bredbånd til de områder der på nuværende tidspunkt ikke er attraktive nok til at udbyderne kommer på kommercielle vilkår.

Du kan læse meget mere om Bredbåndspuljen på Energistyrelsens hjemmeside